Search

Et opdateret antivirus-program er ikke nok!

Datasikkerhed indbefatter naturligvis et opdateret antivirusprogram og en god firewall. Men der er meget mere i det, end det. En stor del, ligger i undervisninopg af medarbejdere i sikker omgang med information samt email- og internetbrug. Ofte er brugere ikke opmærksomme på, at en værktøjslinje med sjove smileys i Internet Explorer eller Outlook, kan være en potentiel sikkerhedsrisiko. I sådanne tilfælde kan antivirus og firewalls være ligeså nyttige, som en redningsvest der ligger i båden mens du er i vandet!

Grundlæggende er det man ønsker, at fortrolig information forhindres i, at forlade virksomheden. Med et Sikkerhedscheck gennemgår Centex din virksomheds datasikkerhed. Der er mange måde at få data på, og det behøver ikke være svært. Tit skal man bare spørge … fordi menneskets natur er, at være hjælpsom.

Et tænkt eksempel, som ikke er usandsynligt
En TDC-tekniker henvender sig i receptionen og siger, at han skal ind og skifte en printplade i telefonanlægget i serverrummet, fordi Christian Olsen i Ålborg-afdelingen har fejlmeldt telefonerne. Der er støj, når der ringes internt. Teknikeren forsikrer, at det ikke vil forstyrre hendes arbejde, og at hun fortsat vil kunne tage telefonen. Receptionisten er glad for, at hun ikke bliver forstyrret i sit arbejde, og vil gerne hjælpe – det er det hun er der for – og viser TDC-teknikeren hvor serverrummet er. Teknikeren går forbi receptionen på vej ud og siger, at nu er fejlen rettet. Han ligger et par brochurer om IP-telefoni og går igen. ”Hav en god dag – hej-hej!”

Manden der lige har været ude i serverrummet var ikke tekniker ved TDC. Han har trykt logo på sin t-shirt derhjemme, og han har også selv lavet et klistermærke til sin sorte tekniker-kuffert. Brochurerne har han hentet i en TDC-butik.
Nede i teknikerkufferten ligger virksomhedens backup-bånd, som han har taget ud af serveren. Nu har konkurrenten, som han arbejder for, alle virksomhedens data og emails.

Sikkerhedscheck
Gennemgang af virksomhedens antivirussoftware og tiltag mod spyware og spam. Der lægges en plan for opdatering af software på pc’ere og der rådgives omkring interne og eksterne trusler.