Kritisk sikkerhedshul i Windows 7 og Server 2008

En sårbarhed i Remote Desktop Services, gør det muligt for uvedkommende at logge på og foretage ændringer uden at have adgangskoden.

Microsoft advarer brugere af ældre styresystemer, herunder Windows 7 og Server 2008, i mod et kritisk sikkerhedshul i Remote Desktop Services (Tidl. kendt som Terminal Services). Denne sårbarhed gør det muligt for en hacker at sende specialbyggede anmodninger, hvilket gør at de ikke bliver bedt om en adgangskode og får adgang til at køre farlig kode på serveren. På den måde har de mulighed for at installere programmer, vise, ændre eller slette data, eller oprette nye brugere med fuld adgang.

Microsoft har udgivet en Windows opdatering for at beskytte i mod sårbarheden, og vi anbefaler derfor at installere de nyeste Windows opdatering hurtigst muligt.

Da Microsoft stopper helt for sikkerheds opdateringer d. 14. januar 2020 til Windows 7 og Server 2008, anbefaler vi i forbindelse med de sårbarheder der findes, at opdatere til nyeste styresystemer hurtigst muligt.

Kører du Windows 7 eller Server 2008, kontakt Centex hurtigst muligt omkring mulighederne for opdatering og opgradering til nyeste styresystemer.