Netværk og håndbold

I forbindelse med kampen den 28.2.18 vil vi gerne invitere til et lille arrangement, bestående af netværksmøde med efterfølgende VIP arrangement.

Vi har gjort det nogle gange nu, både i håndbold og speedway regi og fået meget positive tilbagemeldinger.  Konceptet er simpelt – vi samler en meget blandet skare af erhvervsfolk (ca. 50 virksomheder) – du medbringer et 1 minuts præsentation af din virksomhed.  På den måde får du mulighed for, kort, at fortælle hvad din virksomhed står for og høre om de andres. Da vi skal tilbringe nogle timer sammen med god mad og kamp, er der rig mulighed for at skabe kontakt til de virksomheder du synes lyder spændende.

Feedbacken plejer at være meget positiv og der bliver altid generet nogle forretninger.

Så benyt lejligheden til at komme ud og møde nogle spændende virksomheder i et uformelt forum og forhåbentligt se en spændende håndboldkamp.

Konceptet: Vi mødes ca. 1 – 1,5 time før VIP arrangementet starter, hvor vi er vært med en lille snack og en vand. Her vil der være en bordet rundt med mulighed for at præsentere sig selv, hvor der vil være indlagt en lille pause hvor man kan snakke lidt frit med hinanden. Derefter går vi over i loungen og spiser, hvor der er arrangeret at vi sidder ved 8 mandsborde i et samlet område.  Når spisning er overstået går vi over og ser kampen.

Der er udover det her arrangement også mulighed for at støtte op omkring REHH i et kommende spinnings arrangement den 21.3.18 – se sponsor aftaler.

Sponsor aftale 3000 Sponsor aftale 5000

Spinnings arrangementet er ikke et krav for at deltage i arrangementet den 28.2.18 – men en mulighed for at komme med til et arrangement med ca. 1400 VIP gæster i loungen.

NB! Tidspunkter er vejledende og der vil blive sendt et mere detaljeret program når vi nærmer os.