Systemkonsulent søges

 

Til at styrke vores konsulentteam, søger Centex en it-systemkonsulent, som motiveres af udfordrende tekniske opgaver.

Du vil indgå i vores dygtige team af systemkonsulenter og medvirke til at levere det høje service- og kompetence niveau, som vores kunder forventer og er vant til.

 

Vi forventer du kan sige ja til de fleste af følgende punkter:

– Du er en rutineret systemkonsulent, der formår at bevare roen i stressede situationer.
– Du er positiv og udadvendt og forstår den sande værdi af kundeservice.
– Du sætter en ære i dit arbejde og afslutter dine opgaver.
– Du er i stand til at arbejde selvstændigt.
– Du kan identificere fejl årsager, finde en løsning og implementere den.
– Du ved hvor vigtigt det er at dokumentere det arbejde der udføres.
– Du kan samarbejde med dine kollegaer på større projekter.
– Kompetencer til opsætning af netværk, Windows servere og arbejdsstationer.
– Kompetencer i VMware og HP Enterprise storage/netværk er en fordel
– Kørekort.
– Flere års erfaring som systemkonsulent er en fordel.
– Dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Vi tilbyder følgende:

Centex er specialister inden for både cloud løsninger og on-premise installationer. Ud over opgaverne med at implementere nye løsninger og vedligeholde eksisterende løsninger i vores datacentre, tilbyder vi bl.a.

– En velfungerende og overskudsgivende arbejdsplads, med alle de rigtige værktøjer.
– Et spændende og alsidigt job med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
– Dygtige kollegaer, der ligesom dig er gode til at dele viden.
– En eksisterende kundegruppe, med velkørende og moderne installationer, der er yderst tilfreds med samarbejdet.
– Løbende videreuddannelse og personlig udvikling
– Direkte involvering i den løbende udvikling af datacenter-miljøet

 

Hos Centex er vi stolte af…

Vi går meget op i vore medarbejderes trivsel, vi ved nemlig at vores medarbejdere er det vigtigste vi har. Når alle medarbejdere er professionelle, glade for deres arbejde og formår at samarbejde, så kan vi levere det niveau af løsninger og service som vores kunder fortjener.

 

Stillingen omfatter:

– Attraktiv gage
– Pensions ordning
– Sundhedsforsikring
– Frugt / Kildevand / Varme drikke
– Hjemme PC, internet og mobiltelefon
– Madordning

 

Finder du jobbet interessant kan du kontakte Lars Thulin på mail lt@centex.dk eller tlf 76119311

 

Centex_20
Centex_11
Centex_05