Centex ApS Logo +

Sonja Bonnichsen

Administrerende direktør

Om Rengøringsgiganten:

Din lokale rengøringsportal for Esbjerg og omegn

Tilbage i starten af år 2018 var Rengørings Giganten blot en idé, men idéen blev hurtigt til virkelighed. Derfor kan du i dag gøre brug af ideen som privat person eller som firma i Esbjerg og omegn, få hjælp til rengøring eller andre opgaver igennem din egen lokalbaserede portal.

Men selvom vi er et nyt firma, har vi dog mange års erfaring med rengøring. Vores søsterselskab, Ehlers Totalservice, har været en fast del af Esbjergs bybillede siden år 2005, og vi ved derfor, hvad der skal til for at yde en god service og skabe et godt samarbejde.

For at føre disse værdier videre til rengoeringsgiganten.dk har alle portalens hjælpere været igennem et introduktionsforløb, hvor de er blevet instrueret i de grundlæggende rengørings teknikker, brug af rengøringsmidler og vejen til det gode samarbejde.

Du kan derfor trygt benytte portalen til at finde din egen personlig rengørings-hjælper.

Ejer af Rengørings Giganten ApS er Sonja Bonnichsen, som også er ejer af Ehlers Totalservice ApS.

Udfordringen

Rengørings Giganten stod foran en lancering af deres webportal, så private kunder kunne booke rengøring online. Processen hos den tidligere webleverandør var trukket ud, og kunden følte ikke at lanceringen ville blive inden for den forventede tidsramme. Vi blev kontaktet med henblik på at færdiggøre siden, og sikre lanceringen af portalen skete snarest muligt.

Indledningsvist var opgaven at vi sammen med kunden skulle fejlsøge og gennemgå siden, og den tidligere webleverandør skulle færdiggøre projektet, som en del af den allerede indgåede aftale. Efterfølgende skulle vi overtage hjemmesiden og driften heraf. Da de ikke har færdiggjort hjemmesiden har vi efterfølgende ligeledes overtaget denne del.

Løsningen

Da vi blev inddraget var det tydeligt at der var en kommunikationsudfordring imellem kunde og den tidligere leverandør, hvilket betød forsinkelser der kunne potentielt være undgået med den rette tilgang. Til at starte med blev vi derfor inddraget som koordinator/projektledelse mellem kunden og den tidligere webleverandør. Her blev kommunikationen overtaget, og efter aftale skulle grundfunktionerne færdiggøres af den tidligere webleverandør.

Sidenhen har vi overtaget mere og mere, og er leverandør og samarbejdspartner på hele løsningen. Det betyder blandt andet at vi har assisteret med betalingsindløser, udbedring af mindre fejl samt implementere tilpasninger kunden har til webportalen. Da webløsninger ofte er dynamiske er vi fortsat i kontakt med kunden for at sikre siden kontinuerligt udvikles og vedligeholdes. Det betyder funktionaliteten og sikkerheden altid er i top, og kunden samt slutbrugere trygt kan anvende portalen.

Teknikken

Hjemmesiden er opbygget i CMS systemet Joomla. Vi indledte med at fejlsøge på hjemmesiden sammen med kunden, og efterfølgende opstod der problemer med at blive godkendt hos betalingsindløser hvor vi hjalp med at opsætte dem hos en anden betalingsindløser. Da vi overtog driften flyttede vi hjemmesiden over til os, da vi i forvejen hoster flere Joomla webløsninger. Efterfølgende blev der arbejdet på at teste systemet igennem og udbedre eventuelle problemer på hjemmesiden.

Kunden

Det var med stor ærgrelse, at jeg efter lang tids forsinkelse måtte vælge en ny webudvikler.

Erkendelsen af at have smidt penge og timer efter et ubrugeligt system, føler jeg mig nu i sikre hænder hos Centex. De nye samarbejdspartner er dygtige, effektive og finder altid den rigtige løsning for Rengørings Portalen.

Jeg kan kun anbefale dem til andre.

Sonja Bonnichsen

www.rengoringsgiganten.dk

Andre kundecases